Åben Vejledning
Formål
Formålet med Åben Vejledning er at etablere hjælp der er let tilgængeligt for borgeren og hvor borgeren nemt kan få hjælp og støtte til at løse udfordringer i hverdagen. Samtidig har vejledningen et habiliterende formål med at bringe borgerens egne ressourcer i spil til at løse de udfordringer, som borgeren står med. Samtidig er formålet med Åben Vejledning, at borgeren kan få løst sine udfordringer i et socialt fællesskab.
Målgruppe
Tilbuddet er rettet mod voksne over 18 år med særlige udfordringer, som f.eks. ADHD, autisme, psykiske funktionsnedsættelser og kognitive udfordringer. Tilbuddet tilbydes i et samarbejde mellem Autismecenter Skive og Udvikling og Relation Skive.
Åben Vejledning henvender sig til tre målgrupper:
Borgere som ellers ingen støtte modtager fra Specialrådgivningen
Borgere der modtager midlertidig støtte efter §82b.
Borgere der er bevilget §85, hvor Åben Vejledning bruges som metode til at nå borgerens opsatte mål og derfor supplerer eller erstatter dele af den individuelle støtte i eget hjem.
Åben Vejledning er således et tilbud både til borgere som ikke er berettiget til en visitation, men som alligevel har et behov for hjælp, og som et supplement til borgere der får visiteret støtte.
Indhold
Åben Vejledning er et uvisiteret tilbud, hvor borgere kan møde op og få hjælp til f.eks. gennemgang af post, hjælp til brug af MitID, kontakt eller ledsagelse til f.eks. Borgerservice, Borgerrådgivningen eller Gældsrådgivning, installation af Nexus Video eller andre relevante Apps. Desuden kan der i Vejledningen gives støtte der er mere ad hoc baseret som kan foregå i små grupper.
Åben Vejledning har åbent torsdag kl. 14-16. I åbningstiden er der to medarbejdere tilstede, så der er mulighed for at kunne ledsage borgeren til andre instanser der har længe åbent.
Derudover er der mulighed for at tale med en jobkonsulent, der varetager opgaver i forbindelse med beskyttet beskæftigelse.
Lokation
Åben Vejledning er beliggende på adressen Asylgade 4, 7800 Skive.
Folder: Åben vejledning Asylgade - Åbner i pdf. (465 KB)