Midlertidig socialpædagogisk støtte (§82b) Formål Formålet med midlertidig socialpædagogisk støtte er at forbedre borgerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres. Målgruppe Midlertidig socialpædagogisk støtte henvender sig til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Indhold Tidsbegrænset individuel hjælp, omsorg eller støtte samt tidsbegrænset individuel optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Tilbuddet kan gives i op til 6 måneder. Lokation Socialpædagogisk støtte gives med udgangspunkt i Støttecentret Smøgen 2, 7800 Skive, hvor borgeren møder op, enten fysisk eller elektronisk samt i borgerens eget hjem.